torsdag den 7. august 2014

Sauce tartare

Forleden fik du en simpel beskrivelse af hvordan du varmrøger rejer. Når du nu har øvet dig lidt i at varmrøge, så skal du også have noget at dyppe dine rejer i. Langt de fleste vil lave en aioli, men jeg vil anbefale dig at prøve at servere en sauce tartare. Denne opskrift er inspireret af brødrene Price, men har meget mere smæk i smagen. Det kommer blandt andet fra estragonmayonaise som jeg vil give dig opskrifen på om kort tid.
Du skal bruge
200 g. mayonaise. Jeg vil anbefale dig at du selv laver en - det er super simpelt. Hvis ikke du gør det, så brug penge på en rigtig god mayonaise. Man sparer jo heller ikke på et hus' fundament, vel? Jeg bruger i øvrigt estragonmayonaise til denne sauce tartere.
2 spsk skyr
3 spsk finthakkede kapers
6-8 finthakkede cornichoner
1 spsk finthakket purløg
1 spsk finthakket bredbladet persille
1 spsk dijonsennep
Salt, peber og evt. lidt kryddereddike til tilsmagning, gerne estragoneddike.
Sådan gør du
Bland det hele sammen og smag til med salt, peber og evt. kryddereddike.
Denne sauce tartare fungerer godt sammen med fisk og skaldyr - og jeg kan varmt anbefale den sammen med kogte jomfruhummerhaler eller fish'n'chip.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar